Herreholdet

På Herreholdet kan alle være med, uanset om man er nybegynder eller øvet. Der er en meget god, humoristisk og festlig stemning på holdet, hvor alle er med til at præge dagens program. Vi starter med en god opvarmning, hvor hele kroppen bliver rørt, og man får sved på panden, og bøffer på armene. Efter opvarmningen kan du vælge enten at springe eller lave CrossGym. Til spring tonser vi igennem med spring på diverse redskaber. Vi kan finpudse de spring du allerede kan i forvejen, eller lære dig en masse nye. Vi er mange til at tage imod og hjælpe. Til CrossGym træner vi kroppens primære muskler, kondition og koordination. Træningen foregår i multihallen med brug af bomme, ribber og tov og evt. også kettlebell (vægte). Til en træning vil der typisk være tre runder med tre gentagelser af tre forskellige øvelser. Til sidst laver vi lidt udstrækning, og får tempoet lidt ned igen. Som afslutning er der mulighed for lidt køligt af drikke i cafeen. Vi vil se frem til nogle sjove timer, med sved på panden - sammen med dig.

INFO

Instruktører: Esben og Carsten

Tid: Tirsdag lk. 20.30-22.00

Sted: Hal 1 og Multihallen, Højby Hallerne

Kontingent: 675 kr. + udgifter til opvisningstøj